Skilletransformator.

 

Jeg har fået en del spørgsmål om man kan undgå galvanisk tæring ved at benytte en skilletransformator.

 

I ”gamle dage” da man ikke skulle have jordledning ført ned i sin båd, og da man ikke havde så meget elektrisk udstyr, og heller ikke HPFI relæer ved broerne, så var det almindeligt, at man havde en skilletransformator (skilletrafo) installeret.

 

En sådan transformator gav en galvanisk adskillelse fra land, og samtidig en bedre personsikkerhed, idet fase og nul fra land var isoleret i båden. Så hvis man kun rørte den ene pol (ligegyldig hvilken) så var man ikke i umiddelbar fare for alvorligt stød. Selvfølgelig måtte man ikke røre begge poler samtidig, - så fik man stød.

 

En transformator skulle overføre hele belastningen, som ens udstyr brugte, og da det blev overført med 50 Hz sinus, så krævede det en ret stor transformator.

12 Volts laderen blev selvfølgelig også koblet til sekundærsiden (forbrugssiden) af trafoen.

 


Energien bliver overført med magnetiske feltlinier i jernkernen.

 

Men, i dag benyttes denne teknik ikke ret meget mere, det skyldes at vi har rigtig mange enheder i vores turbåde, der bruger strøm (vandvarmer, kaffemaskine o.a.- og dermed en dyr og tung transformator), og at vi ifølge DS/EN ISO standarden skal have jord ført ned til bådens jordplan - uanset transformator eller ej!. Desuden har vi HPFI relæer, der kobler fra, hvis der er fejl. - Så nej, man kan ikke undgå galvanisk tæring, da man SKAL have jordledningen med ned i båden, og selv om 230 volt vekselspændingen er helt isoleret fra land, så hjælper det ikke noget!

 

Ifølge Stærkstrømsbekendtgørelsen skal der ved arbejde med el-værktøj i snævre ledende rum anvendes en beskyttelse mod personskade. Dette kan være en skilletransformer, der enten er fastmonteret på væg eller som mobil enhed. Skilletransformere anvendes ofte til forsyning af vinkelslibere i forbindelse med arbejde i kedler, tanke og lignende.
 Skilletransformerne dimensioneres efter den planlagte belastning, således at der sikres en driftsikker løsning.

 

Skilletrafoer anvendes af håndværkere, her vist i en reklame (firma: Lysel):

 

 

 

            


1000 VA skilletrafo. (1000 VA svarer ca. til 1000 Watt forbrug).

 

Det er en udbredt misforståelse at man i sin båd, når man har en skilletrafo, så ikke behøver en jordledning fra land ført ned i båden!

 

Jens Koch