Lanterne lys
Lanterner har, som de fleste ved, to farver en grøn til styrbord og en rød til bagbord.
Den grønne farve er, modsat den røde, svær at få ”helt grøn”, den er normalt ret blålig, idet det åbenbart er lidt svært at lave et glas, der giver den rigtig grønne farve.
Grøn lanterne med glødepære.
Hvis man bruger lysdiode, kan man i dag købe alle typer sokler i diodepærer. Man får dette lys vist nedenfor, hvis man køber en diodepære på 2 watt, 2700K og varmhvid Ra>85, udstrålingseffekt på 180 Lm
2 watt, 2700K og varmhvid Ra>85
Men, hvis man køber en grøn diodepære, så kan man få et helt andet grønt lys, som kan ses bedre end det ”blålige”.
Grøn LED pære.
Det kan være svært at købe de grønne LED pærer, men det kan lade sig gøre.
Læg mærke til, at den grønne farve er bedre end den lanterne, der har den traditionelle glødepære.
Glødepære og grøn LED som brugt i eksemplet.
Dog skal man være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at disse LED pærer er godkendt til lanterner. Men, de godkendte armaturer, man kan købe, er meget dyre og giver ikke bedre lys.
Og så er der også det moment inde over, at en glødepære hurtigt taber sin ”glans”, når der er gået et par år, idet glødetråden langsomt ”fordamper” og efterlader en belægning i glasset som dæmper lyset.
Den røde lanterne har ikke det problem, her kan fabrikkerne åbenbart lave et godt rødt glas, så her er der ingen problem, heller ikke med en hvid LED pære. Hvis man vil købe en rød LED pære, så kan det nemt lade sig gøre, idet den røde pære bliver brugt til biler, - det gør den grønne ikke.
Jens Koch