Montering af solpaneler.

Jens Koch

 

Da der er flere og flere havne, der kræver penge for el, og når man har lyst til at ligge for anker, så kan det godt betale sig at installere solpaneler i sin turbåd. Samtidig er panelerne faldet i pris i de seneste år, hvis man vel at mærke undersøger markedet.

 

Jeg har i år installeret disse paneler, og jeg fandt på nettet et sæt som består af to 50 watt tynde bøjelige paneler, inklusiv en kontrolenhed og ledninger, til en pris af 4.000,00 kr. hvilket er en helt fin pris.

 

Selve monteringen af panelerne er let, jeg limede dem blot på dækket, og da de kan bøjes, er det ikke noget problem. Da der er afsat rigeligt med plast i kanterne, forsynede jeg dem med aluminiumlister for at holde dem nede, så jeg var sikker på, at de blev limet ordentligt.

 

 

 

 

Kabeltrækkeriet er ikke kompliceret, idet der kun er en plus og en nulledning til hvert panel, og at de blot skal parallelforbindes.

 

Kontrolenheden er et helt kapitel for sig, den er beregnet til paneler helt op til 30 amperes ladestrøm, og altså meget mere den de maksimalt 8 ampere (100 watt). Desuden er det en ret "intelligent" enhed, idet den kan stilles til den maksimale spænding man ønsker, og til den spænding hvor man vælger, den skal begynde at lade. Desuden er der en ekstra udgang, hvor man kan få den til at give strøm til en enhed, og denne udgang kan også tidsindstilles.

 

Emballagen til kontrolenheden

 

Kontrolenheden, spændingsmåling.

Hovedmenuen, her vises også om den lader, og batteriets tilstand.

- Læg mærke til at det smiler!

 

Ladestrømmen, batteriene er næsten opladet.

 

Amperetimer efter sidste nulstilling.

 

Specifikationerne på kontrolenheden. Det er CM3024Z der er installeret.

 

Her er mulighederne vist, DC load enheden vil man normalt ikke bruge, dog kan den erstatte

skillerelæet, idet den kan styre et almindeligt relæ der kobler akkumulatorerne sammen.

OBS! nul volt indgangen (- tegnet på tegningen) til solcellen og udgangen til batterierne må ikke kobles sammen,

altså solcellerne skal kobles som vist, altså adskilt fra alt øvrigt el på båden.

Kontrolenheden har også mulighed for temperaturovervågning af batterierne (forklaret i teksten),

men det benyttes ikke ret tit herhjemme.

Vores temperaturer er meget sjældent kritiske på vor breddegrader.

 

Displayet på enheden viser spændingen, om den lader, og med hvor mange ampere, desuden kan den vise hvor mange amperetimer den har givet siden man sidst nulstillede den, altså en rigtig god intelligent styreenhed.

 

1. generator

2. skillerelæ

3. solpanel plus fra kontrolenheden.

    (0 ledningen fra samme tilsluttes blot 0 volt)

4. sikring

 

Det er en simpel operation at installere enhederne, selve koblingen er vist i diagrammet, og som det fremgår, så er det naturligvis bedst, at de er koblet direkte på akkumulatorerne med deres egen sikring, idet man så lader på dem, når man har afbrudt for strømmen, - altså når man forlader båden. På den måde er batterierne altid "oppe på mærkerne" når man sejler ud af havnen.