Akkumulatorer
Jens Koch
Akkumulatorer, og opladning af disse
En akkumulator -
batteri består af en serie af celler med typisk en spænding på lidt over 2 volt
pr. celle. Det er spændingsforskel mellem pladerne i syrebadet i cellen.
En 12 volts akkumulator består således af 6 serieforbundne celler.
Der findes flere typer akkumulatorer, de normale ”åbne” samt de lukkede.
Ved opladning over
en vis spænding vil den vandige opløsning af svovlsyren (i de åbne typer)
medføre, at noget af vandet spaltes i brint og ilt, som således skal have en
mulighed for at undslippe, så der ikke opstår overtryk i akkumulatoren. Derfor
det lille hul i proppen på de åbne akkumulatorer. De lukkede akkumulatorer må
have en anden måde at ”slippe af med” gasarterne på (der kan også opstå gasser i
nogle af disse typer), og det gør de ved at der er en katalysator indbygget,
således at ilten og brinten bliver til vand igen.
I de lukkede typer, består elektrolytten ikke af væske direkte, men kan være på
”geleform”. Såkaldte gelbatterier, herunder den nyere type AGM.
De forskellige typer af akkumulatorer har hver deres ”opladekarakteristik”, d.v.s. at de har et spændingsniveau, som de skal op på for at få maksimal ladning.
For de åbne er dette normalt 14.4 volt, for de lukkede kan det være 14.7 volt.
Det er ret vigtigt at man er klar over dette, idet det vil forlænge levetiden
for en akkumulator at blive ladet op til dennes specifikationer. Lade spændingen
vil normalt stå på de lukkede typer, men ikke altid på de åbne, idet det er
”almindelig kendt”.
Gel batteri, læg mærke til ladespændingen!
De nyere AGM batterier har en lade spænding som er den samme som de almindelige bly batterier. De har også den fordel, som GEL batterierne ikke har, at de kan aflever en stor strøm, og kan altså godt bruges til startbatteri, som GEL batterierne ikke kan.
Altså, når man køber akkumulatorer, skal man helst købe den samme type af samtlige akkumulatorer, man har i båden (normalt har man to eller flere sæt i de lidt større både, et startbatteri og forbrugsbatterier), men, som sagt, alle skal være af samme type. Desuden skal man undersøge, om motorens generator har den rigtige ladekarakteristik, og man skal selvfølgelig anskaffe sig den rigtige landlader.
Hvis man har to eller flere akkumulatorer koblet i parallel, skal man sørge for, at det er samme type, også hvad angår amperetimer. Amperetimer er et mål for, hvor mange ampere en akkumulator kan give over tid, f.eks. kan en på 100 AH teoretisk give 100 amp. i en time, eller 50 amp. i to timer. Et køleskab i en båd bruger typisk 2 amp. ”over tid” (kompressoren kører ikke hele tiden), dette medfører at køleskabet teoretisk kan køre 50 timer, altså to døgn. I praksis nok snarere 1 ½ døgn.
En akkumulator må
aldrig aflades helt. Den må normalt ikke komme under 11.5 volt, idet der så kan
ske en sulfatering af blypladerne, hvorved dens kapacitet bliver formindsket.
Det er uigenkaldeligt (nogle lukkede typer må godt aflades helt, men generelt,
lad være).
Opladningen af en akkumulator forløber normalt på følgende måde: Først oplades
den med dens nominelle spænding, f.eks 14.4 volt hvis det er den åbne type. Når
den er fuldt opladet, går man ind i fasen: Vedligeholdelses ladning. Her bliver
spændingen sat ned typisk til 14 volt eller lidt under, dette for at holde den
totale ladning oppe. Hvis der så kommer forbrug, vil opladningen igen gå over i
”boost mode” altså de 14.4 volt. Dette sørger de intelligente ladere for, og det
samme er gældende for nyere motor generatorer.
Landlader
En landlader skal
normalt have karakteristikken IUOU som netop siger, at den overholder reglerne
for ”boost og hold mode”.
Den gamle type af landladere skal man helst ikke bruge, idet de kræver at man
overvåger dem selv, og slukker dem når ”forgasningsspændingen” opstår, altså man
må ikke gå fra disse ladere under opladning, da al væsken i akkumulatoren kan
forsvinde, og dermed ødelægge selve akkumulatoren, men også de nære omgivelser,
idet der vil komme lidt svovlsyre med ud.
De intelligente ladere kan man godt overlade til sig selv. De er begrænset i
deres spænding, således at de aldrig vil kunne komme over den nominelle
spænding, de kan sågar fungere uden akkumulator tilsluttet, og således blot give
spænding til diverse elektroniske enheder. Men, lad for en sikkerheds skyld være
med at eksperimentere med det.
Disse ladere har normalt også en mulighed for at kunne omstilles til de
forskellige akkumulatortyper, idet der er en lille omskifter indbygget, således
at man kan stille dem til den rigtige spænding. Men, selvom de har flere udgange
til at lade på flere akkumulatorer hver i sær, så er spændingsomstillingen
normalt gældende til de udgange der er, og man skal altså stadig vælge samme
type akkumulatorer ”over det hele”.
En akkumulator har
en begrænset levetid, typisk vil det være 3 til 6 år for de åbne typer, og måske
lidt længere ved de lukkede. Men, det er helt afhængig af brugen. De må ikke
aflades fuldstændigt, som skrevet før, det vil afkorte deres levetid betydeligt.
De bør altid være fuldt opladet, når man ikke benytter dem, og man skal checke
væskestanden i de åbne typer. Efterfyld med demineraliseret vand.
En ny akkumulator kan som sagt typisk være på 100 AH, men efter det første år
vil den måske være på 90 AH, for derefter at falde yderligere over tid. Man
opdager som regel først. der skal skiftes akkumulator, når den ikke vil levere
det forventede. Man bør altid regne med at akkumulatorer er en ”sliddel” og som
sådan skal skiftes over tid. Alle bilejere ved dette.
Akkumulatorens fysiske placering
Akkumulatorerne har
en vis selvafladning, og kræver derfor en til to opladninger i løbet af
vinteren. Hvis de er fuldt opladet kan de tåle frost, men generelt er det bedst
at opbevare dem i frostfrit miljø. De må ikke opbevares for varmt.
Af hensyn til spild af syre, eller uheld med akkumulatoren (jeg har været ude
for at en akkumulator lækkede syre grundet en revne i kassen), så er det yderst
tilrådeligt at stille akkumulatorerne i en plastkasse. Man kan købe udmærkede
kasser til dette formål. Det er meget svært at komme af med svovlsyren hvis den
først er løbet ud. Syren angriber alt: træ, metal – alt hvad den kommer i
nærheden af. Og det er meget svært at neutralisere svovlsyre. Dampene giver
skader på ledningsnet, motor og andet grej i nærheden! – for slet ikke at tale
om de skader på mennesker ved indånding af de giftige dampe!