Jordledning og nulledning
Jens Koch
Jordledning
(nulledning - se nederst)
Ifølge DS/EN /ISO standard 13297 : "Små fartøjer - Elektriske -systemer - Vekselstrømsinstallationer" skal der, når båden tilsluttes landstikket, føres jord med ned til båden, denne jord skal forbindes til et jordplan og så videre derfra til stikkontakter og andre dele der lovmæssigt skal forbindes til jord.
Det nedenfor viste skal installeres af en installatør, eller en med samme kompetencer.
For ikke at accelerere tæringen i bådens metalfittings under vandet: søventiler, motor køl og rordele, så er det vigtigt, at man ikke har koblet jordledningen direkte fra land og ind til enheder ombord, det være sig motorblokken eller stikkontakter.
Dette skyldes, at der kan være potentialeforskelle målt mellem jord fra land og så det vand båden ligger i. Man skal jo huske på, at jord fra land kan være koblet på jord langt inde på land, og at der så derfor kan være et potentialeforhold på 1.5 volt f.eks. Denne forskel kan gøre, at potentialeforskellen imellem zink og jern, f.eks, som er på ca.: 0.5 volt, vil være ikke eksisterende, og i værste fald vil det forårsage, at jernet er mere positivt end zinken, og dermed afstedkomme en accelererende tæring. For aluminium er det endnu værre.
Det er især et problem, hvis man ligger i nærheden af en spunsvæg eller et jernskib. Desværre kan man ikke på forhånd sige, om der kommer en stor tæring eller ej, idet det også kan have noget med strømningsforholdene af vandet i havnen at gøre. Men, som sagt er det et krav ifølge standarden, at der er jordpotentiale ført ned i båden, når man har 220 volt fra land.
Under alle omstændigheder er det bedst helt at undgå ledningsføring til land. Så, lige så snart man er færdig med at lade fra land, eller at bruge 230 volt til andet, er det en god ide at udtage landstikket af stikkontakten på broen.
Som sagt er det imidlertid sikkerhedsteknisk bedst at have jord ført ned til båden, hvis man har landstik tilkoblet, og jorden skal også føres ned i stikkontakterne i båden. Så vi har et problem.
Nogle vil måske sige, at det ikke er så stort et problem i deres båd, da det kun er stikkontakterne der er ”jordede”. Men, hvis man har en 230 volts varmtvandsbeholder, så skal den jo have jord, og dermed er der også via vandet i hanerne o.a. jord fra land tilkoblet båden.
Men, der findes en løsning, idet man kan købe en diodeenhed, som isolerer jordpotentialet således at forstå, at en ”jordspænding” på eksempelvis mindre end 2 volt vil være isoleret fra potentialet på land, men såfremt der er en fejlspænding, således at jordledningen skal bruges som sikkerhed til at afbryde for HPFI relæet, så træder den til.
Jordplan, sidder udvendigt på skroget.
Ifølge ISO 13297: "Små fartøjer - Elektriske -systemer - Vekselstrømsinstallationer". er det også vist at man kan installere et diodeblok, men det er ikke et krav, kun et forslag for at undgå galvanisk tæring, - standarden er kun baseret på personsikkerheden og ikke tæring!
Hvis ikke man har et HPFI relæ i båden, så er det også nødvendigt med diodeenheden, idet sikkerheden er større, da fejlstrømsrelæet på land jo også skal aktiveres ved fejl.
Den viste diodeblok er ISO godkendt, og kan tåle fase jord kortslutning.
Diodeblok og diagram over den, kaldes: Galvanisk isolator eller Zinksaver
Hver diode giver normalt en ”isolering på ½ volt, så når der her er vist 4, så er isoleringsevnen 2 volt.
HPFI relæ
Som det ses af diagrammet, så kobles diodeblokken blot ind som det første jordledningen måler i båden, på nær HPFI relæet, som den går igennem. Hvis man har jordplan, så skal dette naturligvis også forbindes efter diodeblokken.
En sådan diodeblok kan købes forskellige steder, men min erfaring er, at der er meget store prisforskelle på dem, så man skal undersøge markedet inden man blot køber en.
Det er som sådan ikke svært at montere denne blok, da det jo er ligegyldigt hvordan den elektrisk vender, da den består af dioder der vender hver sin vej. Så hvis man har 230 volt i sin båd, og der er jord tilført til stikkontakterne, så er det let at få den eftermonteret.
Nulledning, VHF antennen kan være årsag til ekstra tæring
Dette problem er indsendt af :
E. Blichfeldt
Kolding
Et andet problem er tæring som kan skyldes nulledning fra akkumulatoren ført til forskellige dele i ens båd. Det mest oplagte sted at forbinde 0 til er naturligvis bådmotoren, idet mange af disse er indrettet således at det er nødvendigt, da starteren f.eks. er negativt forbundet til motoren.
Det er ikke den bedste løsning, idet det ville være bedst helt at have 0 volt isoleret fra alt hvad der kan komme i forbindelse med vandet, men det er nu engang nærmest umuligt i vore både.
Kabel ikke påskruet
Til gengæld er det så bedst kun at have en del forbundet til 0 og ikke flere. Og helst slet ikke riggen. Men her kan problemet med ens VHF antenne vise sig at give et problem. Antennekablet er et coaxial kabel, d.v.s. en inder leder med en skærm udenpå. Denne skærm er forbundet til 0 volt i radiosenderen, og hvis man ikke har en antenne der er isoleret fra beslaget i masten, så kan man få et ekstra tæringsproblem. Som det fremgår af billedet, så har ejeren af denne båd, klaret problemet med en isolering, hvilket er en god ting.
Andre antenner er isoleret fra beslaget, så her er problemet ikke eksisterende