Flere ladetyper koblet på batterierne.

 

Jeg har fået flere spørgsmål om hvordan, og om det er sikkert, man kobler flere ladeapparater op mod samme batteri.

 

Et ladeapparat, motor-generatoren, landladeren, solcellekontrolenheden og vindgeneratorenheden, er ladere der har det til fælles med alle andre ladetyper, at de i princippet er en enhed, som i 12 volts udgangen til batterierne har en diodekobling.

 

Og hvordan virker så en diode?

 

Jo, en diode er en halvleder, som kun kan lede i den ene retning, og totalt spærre i den anden. Dette medfører at strømmen ikke kan løbe den ”forkerte” vej, og dermed kan man koble ”lige så mange” ladetyper på sine batterier som muligt.

Det vil være den lader der giver de 14.4 volt som vil ”overtage” ladningen, hvis de andre ikke er koblet til eller ikke giver så høj en spænding. Altså de andre vil så blot være inaktive.

 

Sådan har det altid været, idet de fleste både jo har en motorgenerator og en landlader. Når man ligger ved en bro og har landladeren koblet på, så er det den der overtager ladningen. Hvis motoren også kører, ja så kan det være at det er generatoren der overtager, eller hvis batteriet er helt ladet op, så er der ingen af de to der vil lade batterierne.

 

Alle ladetyper kører i dag efter IUOU princippet, og er altså meget reguleret.

 

Hvis man monterer solceller eller vindgenerator, så kan man blot koble disse enheders regulator direkte på batterierne, men husk! – der SKAL monteres en sikring på plusledningen til batterierne, og den skal sidde tættest på batteriet, dette for at beskytte ledningen mod en eventuel kortslutning i el systemet!

 

Jens Koch