Kalk i kølevandssystemet

 Jens Koch

 

Indenbords motorer kan have to forskellige kølevandssystemer.

 

Det ene system kører med direkte saltvandskøling, og er det der er mest brugt til sejlbåde. Systemet er, at motoren får saltvand ind igennem motorblokken.

 

Når man har direkte saltvandskøling, så må motorens temperatur helst ikke komme op over 50 grader (termostaten sat til den værdi), selvom motoren som sådan havde bedst af at køre med 90 grader. Grunden til de 50 grader er at undgå udfældning af kalk, og dermed gradvis en forstoppelse af kølevandscirkulationen. Udfældningen forøges ved øgede temperaturer.

 

Grunden til at vi har kalkudfældning er, at saltvandet næsten er mættet med kalk, hvilket er en af grundene til, at skaldyr kan danne deres skal.

Sjovt nok, så tror de fleste at det drejer sig om saltudfældning, men det er ikke tilfældet.

 

Kalk og skidt. Dækslet ved oliekøleren er aftaget.

 

Vi har samme problem med vores kaffemaskine derhjemme, her er det ganske vist ferskvand, men det indeholder også kalk, men kan være af forskellig graden af hårdhed. Her skal vi afkalke vores kaffemaskine jævnligt, hvis vi skal have den til at fungere.

 

Den anden type kølesystem er den indirekte køling, her køles motoren af sit eget ferskvand tilsat frostvæske, som i en bil, men da vi jo ikke kan benytte luftkøling som i en bil, så bliver ferskvandet kølet igennem en varmeveksler som køles med saltvand.

Nu kan vi holde temperaturen på vor motor på de ønskede 90 grader (eller mere, op til de 100 grader, hvis ferskvandskølesystemet er af den lukkede type som i biler). Dette er langt bedre for en dieselmotor.

 

Denne tegning viser en ferskvandskølet motor Z - er zinkanoder. Disse skrues ud

før afkalkningen, selve bolten som anoderne er skruet på isættes uden anoderne

således at kølesystemet er lukket igen, når afkalkningsmidlet er tilsat.

Motoren startes efter en time.

Tegningen er fra en motorsejler med separat gearoliekøler (bronze)

 

Vi ved jo fra biler, at små korte ture med en dieselbil er ikke godt, da motoren vil slides uforholdsmæssigt meget. Dette er også gældende for vor dieselmotor i båden. Derfor ser vi, at motorbåde og tursejlere af en vis størrelse har de indirekte kølede motorer.

Disse motortyper er generelt dyrere end de andre.

 

Dog gælder levetiden begrænsningen ikke for de ældre små dieselmotorer, som er konstrueret til de lave temperaturer, her kan nævnes Bukh. De er bygget således at de kan klare denne ekstra belastning. Nyere dieselmotorer er normalt en motor taget fra bilindustrien, og så ”mariniseret”, og de har bedst af at køre med indirekte køling.

 

Men, begge motortyper har det problem, at de over tid får kalkudfældning i kølesystemet, og at dette kan medføre at motoren brænder sammen, grundet manglende køling.

Så hvis ikke der kommer vand ud af udstødningen i de mængder, der er normalt, så er det ikke sikkert at det er impellerpumpen, der er årsag til dette, det kan være at kalk har stoppet vandstrømmen.

 

Hvis dette er tilfældet, så findes der firmaer som kan afkalke motoren, men man kan også selv prøve at klare problemet. Jeg har en indirekte kølet motor, og den var for nogle år siden ved at være stoppet til med kalk. Det var tydeligt at høre fra udstødningen, at der ikke kom ret meget vand igennem varmeveksleren og ud gennem udstødningen.

Jeg tænkte, at når man kunne afkalke kaffemaskiner, som jo er opbygget af ringe materialer (metaller) så måtte jeg kunne det samme med motoren. Selve kølesystemet i motoren er bygget op af bronze og støbejern, beskyttet af anoder i saltvandskølesystemet, så det er en god metalkombination, og dermed væsentligt bedre end det, der benyttes i de almindelige kaffemaskiner.

 

Jeg lod motoren blive varm, stoppede den, lukkede for saltvandssøventilen, skruede zinkanoderne ud af kølesystemet og tilsatte afkalkningsmiddel direkte ned i saltvandskølesystemet. Lod det stå i ca. 1 time, hvorefter jeg satte zinkpropperne i igen, lukkede op for søventilen og startede motoren. – Der kom en masse ”hvidt” vand ud af udstødningen, nærmest som mælk, altså en hel masse kalk. Nu var der ”hul” i systemet.

I stedet for afkalkningsmiddel kan man bruge eddikesyre, men det lugter, så det bruger jeg ikke. – Lad være med at bruge saltsyre eller anden skrap syre!

 

Denne procedure gentager jeg hvert år, og jeg har aldrig efterfølgende haft problemer med at der ikke kommer en masse vand igennem kølesystemet.

 

Det er klart at man først skal undersøge hvad ens motor besår af. Er det aluminium eller hvad? Det kan naturligvis være kritisk at bruge denne metode hvis der er mange ikke så korrostabile metaller i systemet.

 

Jeg faldt i snak med en sejler for nogle år siden, han havde kalkproblemer i sin motor. Jeg fortalte ham om hvad jeg havde gjort for at fjerne kalken. Nogle år efter mødte jeg ham igen, og han takkede mig, idet jeg havde reddet ham fra en ny motor. Den var kalket til, og værkstedet havde fortalt ham, at han skulle have installeret en ny motor. Han afkalkede motoren efter denne anvisning, og det hjalp. Motoren er ikke skiftet siden.