Vandlås

Jens Koch 

Tæring i udstødning / vandlås.

Vandlåsen i min Nauticat 33 fra 1978 er lavet af syrefast rustfrit stål fra fabrikkens side. Dette er en udmærket løsning hvis man sørger for at anodebeskytte den. Men, de færreste tænker på det, og det gjorde jeg heller ikke, da jeg købte båden som brugt for ca. 15 år siden. Jeg kom for sent i tanker om det, men jeg beskyttede den ved at forbinde vandlåsen med en ledning til motrorblokken. På den måde beskytter jeg den, idet kølevandet i min båd er beskyttet af hele tre anoder, som jeg skifter hvert år.

Men, det var for sent, som det fremgår af billedet. Som det kan ses, er svejsningen tæret på grund af at selve lydpotten, røret og svejsesømmen har ligget lidt forskudt i metallernes spændingsrække, og derfor har tæringen fundet sted på den ene side af svejsningen.

Selve fejlen er ikke katastrofal, der hvor den er sket, idet vandlåsen ikke er fuld af vand. Udgangsrøret er næsten i bunden af potten, hvorved der kun maksimalt står vand op til en tredjedel af denne, men til gengæld er der meget sprøjt inde i potten (vand og udstødningsgas er jo blandet).

Men noget sprøjt er kommet ud af vandlåsen, som det også kan ses af billedet hvor potten ikke er renset af.

     
                                                                 Afrenset, man ser tæringen.

Da jeg tog systemet hjem, erfarede jeg, at der var en forskruning i bunden af potten. Da jeg satte en nøgle på for at skrue den af, så knækkede den blot, og jeg brugte ikke mange kræfter på det. Der var så hul ind for neden!

For øvrigt, så er svejsning det typiske sted at en tæring starter, idet det er meget svært at svejse med eksakt samme stållegering som det øvrige stål.
Så det er her at spaltetæringen normalt opstår først.

Det viste sig, at bolten nok har været til en zinkanode, idet bolten var lavet af bronze! Som det kan ses af billedet er den meget rød i bruddet, alt zinken i bronzen er væk.

Jeg havde troet, at bolten blot var til en eventuel tømning af vandlåsen, og at den var lavet af rustfrit syrefast stål, som resten af potten. Der står intet om denne bolt i vedligeholdelsesmanualen til båden, altså ingen anvisning på skift af anode.

Hvis vandlåsen var blevet mere utæt, kan der sprøjte saltvandståge ud i motorrummet, når motoren kører. Det kan afstedkomme omfattende tæring af motoren og det elektriske system (generator, dynamo o.a.) Desuden har motoren ikke godt af at ”trække vejret” i den saltvandståge. 

Da vandlåsen kan være tæret andre steder, hvor det ikke kan ses, skulle jag have en ny. 

Vetus har vandlåse lavet i plast. Jeg tænkte først om en sådan kunne bruges, men desværre var der ikke plads til en standard type. Så jeg besluttede at lave en selv. Den skulle så være i glasfiberarmeret polyester. 

For nogle år siden monterede jeg en bowpropel, anbragt i et glasfiberarmeret rør.

Det viste sig, at resterne af røret havde nøjagtig den samme diameter. Det var et held, så kunne jeg save et stykke af, og så var der ikke så meget at lave. Men, hvis ikke man har den mulighed, så kan man lave den over en lille plastspand. Man bruger plastspanden som form (indvendig form), man benytter tre lag glasfiber, således at man kommer op på en tykkelse på ca. 5 mm. Med plastspanden har man så også bunden lavet. Plastspanden tages ud når polyesteren er hærdet, slipmiddel til dette kan købes samme sted, hvor man køber polyesteren. Men, der er ingen problemer med at få spanden ud, da termoplast og polyester ikke klæber sammen.

Dimensionerne af selve potten (plastspanden) er ikke vigtig, blot der er plads til den. 

Rørene laves på samme måde (vælg en rørdimension, således at det færdige rør passer med gummiudstødsslangen, og således at røret er ca. 4 mm i godstykkelse), blot benytter man de grå plastrør, som benyttes til afløbsrør i huse, som indvendig form, - kan købes i byggemarkeder. Låget laves ud af en plade armeret plast, som man blot laver på spånplade, her kan ”vitawrap” husholdningsplast i rulle benyttes som slipmiddel, man ruller blot et stykke ud på pladen, og holder det på plads med tape.

Det hele samles, således rørene har samme vinkler og sidder samme steder som originalen. 

 
Det er ikke nødvendigt med den nederste lukkede studs i glasfiberudgaven.

Husk! Afgangsrøret skal slutte ca. 3 cm nede ved bunden. Indgangen fra motoren, skal blot komme ind i potten. Rørene ”glasses fast med måtter. Hele herligheden ”males” med gelcoat for at få en ensartet hvid farve (gelcoat er også polyester, men med farve og voks, så overfladen bliver blank).

Derefter er det blot at montere vandlåsen. 

Nu er der ingen tæringsproblemer mere. Og prisen for denne løsning koster en brøkdel af hvad en ny koster, enten at det er en af plast eller rustfrit stål.