Glasfiber pest

Jens Koch

Glasfiber pest, blærerne som er forårsaget af osmose.

Jeg har fået en henvendelse fra en sejler, som har problemer med osmoseblærer i skroget af hans båd.

Da det er i mindre omfang, har han prøvet selv at udbedre skaden. Han skriver, (forkortet af undertegnede):

”Jeg har prøvet at udbedre et mindre område, som havde osmoseblære, idet jeg har fulgt en gængs vejledning. Først afrensning, så slibning o.s.v. Men, da det kom til neutralisering af den sure opløsning som findes i de frilagte blærer, så er det min erfaring at det er en bedre metode med afvaskning med salmiakspiritus, end med andre midler, idet det efterlader overfladen således,(efter grundig efterfølgende skylning med ferskvand) at bunden langt bedre kan spartles med epoxyfiller.
Den hærdede epoxy er umulig at brække fri bagefter, selv med stemmejern. Det var muligt såfremt jeg ikke havde neutraliseret syren i blærerne med salmiakspiritus.”

Hermed lidt forklaring hvad osmoseblærer er, inden jeg vil forklare, hvorfor denne metode kan benyttes.

Hvis man har to beholdere med vand, den ene med saltvand, den anden med ferskvand og forbinder disse med et rør i bunden, og at dette rør har en tynd skillevæg af eksempelvis polyester, så vil der over tid ske det, at ferskvandet vil diffundere ind gennem skillevæggen og prøve at fortynde saltkoncentrationen til samme niveau som ferskvandet. Altså der vil over tid være mere vand i saltvandsbeholderen end i ferskvandsbeholderen. Dette kaldes osmose.

Grunden til at det kan lade sig gøre er, at polyester ikke er diffusionstæt over for vandmolekyler, men over for salt. De enkelte vandmolekyler kan passere igennem polyesteren, og når de først er kommet over i saltbeholderen, kan de ikke komme tilbage, grundet at saltkoncentrationen er højere.

For øvrigt er der det interessante, at man godt kan få ferskvand lavet ud fra saltvand, ved at trykke saltvand under højt tryk, eks. 80 bar, uden at saltet kommer med over. Dette er teknikken i de anlæg der laver ferskvand ud af saltvand, som det eksempelvis er tilfældet med ”Vædderen” i projektet Galatea3. Her laves adskillige hundrede liter vand pr. døgn i et sådant anlæg. Diffusionsmaterialet er naturligvis ikke polyester, men et materiale, der er langt bedre til formålet.

Hvis skillevæggen var lavet af epoxy, så ville der ikke ske noget, idet epoxy er diffusionstæt over for vandmolekyler (og naturligvis også over for salt opløst i vand).

Grunden til at der opstår blærer i polyester er,

HVIS polyesteren ikke er fuldt af hærdet under støbningen af båden, så kan der ligge ikke-hærdet polyester tilbage inde i glasfibermassen.

Det kan evt. ske, HVIS båd-formen er blevet koldere end ca. 15-18 grader så standser hærdeprocessen, og genoptages ikke senere – heller ikke hvis båden bliver varm igen, i modsætning til epoxy, som hærder videre.

Denne lille rest af polyester, vil med tiden eventuelt tiltrække vand (på grund af osmose-kræfterne).

Denne del af polyester der ikke er af hærdet, bliver til nogle små mængder af forskellige stoffer som kan opløses i vand.

Disse små mængder vandopløselige salte, vil populært sagt meget gerne fortyndes (= det er sådan osmose virker). Man kan også sige det på den måde, at saltene suger vand til sig, så der kommer en blære med salte/vand som er eddikeholdig.
 

Blæren kan blive så stor, at det bliver et problem.

Disse blærer kan måske vokse og give de triste blærer som er så besværlige at få behandlet..

Det er altså kun, hvis man er så uheldig at man har fået en båd som er blevet støbt ved for lave temperaturer, eller hvis den ikke har haft lang tid nok til at efterhærde, at der eventuelt vil optræde osmose – en båd hvor glasfiberen er tilpas gennemhærdet får normalt ikke osmose.

Det er nok så vigtigt, at folk ved at det slet ikke er alle glasfiberbåde, som får osmose.

Indsendt af kemiingeniør Anders Skole Overgaard, den 27-04-2015

Denne proces vil fortsætte, og når der ikke er mere plads, vil trykket stige, og til sidst sprænge hulrummet større, - en blære er opstået. Væsken i blærerne vil lugte af eddikesyre, altså de er sure/salte.

Denne blære vil fortsætte med at vokse, til den eventuelt revner, så kan saltkoncentrationen udlignes, eller til båden kommer på land, herved vil blæren blive mindre grundet afdampning af vandet.

Osmoseblærer er som sådan ikke den store katastrofe, idet der kan gøres noget for at forebygge, og man kan reparere skaderne, hvis de endelig er sket.

Som det fremgik tidligere, er epoxy behandling af bunden at foretrække. Så ved køb af ny båd, spørg da om det er gjort (få det skriftligt, det kan være svært at se, hvis båden er bundmalet).

Når skaden er sket, så kan man selv udbedre det, især hvis det ikke er hele bunden der er angrebet. Der er mange gode vejledninger som man kan få fra alle producenter af malerprodukter (epoxy) til både.

Så jeg vil ikke gennemgå afrensning, slibe, spartle og maleprocessen her.
(Husk! lang tid til udtørring af skroget).

Men, den praktiske erfaring som vedkommende har givet i artiklens start, er værd at vurdere.

Hvis ikke man får syren ud af blærerne, så kan det være svært at få epoxyspartelmassen til at hæfte.

Da salmiakspiritus er en svag base, så vil den neutralisere syreresten i blærerne. Så hvis man efterfølgende skyller godt efter, vil man have en god bund for efterbehandling. Når man arbejder med salmiakspiritus, skal man helst gøre det i det fri af hensyn til ens egen sikkerhed.

Hvis man har større områder, eventuelt hele bunden, så er det værd at overveje om man ikke skal have fat i et professionelt firma til at tage sig af afrensningen. Det vil typisk ske ved sandblæsning.

Jeg tror at det er bedst at få specialister til det arbejde, idet der er sikkerheds- og miljøaspekter i dette arbejde.

Det sikkerhedsmæssige ligger lige for, sandblæsning kræver personlig beskyttelse, og desuden skal man sikre sig, at man har aftalt med naboerne, at de er indforstået i dette arbejde, da det kan støve en del (hvis ikke det er våd blæsning).

Miljøaspektet kommer også ind i billedet, idet båden jo er bundmalet, og at al sandet, der bliver brugt, er miljøskadeligt, og som sådan skal bortskaffes på den rigtige måde. Det kan de professionelle firmaer. Spørg i øvrigt havnefogeden, om det er lovligt at udføre arbejdet på pladsen, inden man ordrer et firma. Det er ikke en selvfølge, at man må gøre det i havneområdet

.

Det er klart, at mindre områder der er angrebet, kan renses af med almindelig håndværktøj og slibepapir, og at dette kan klares på stedet.

Når spartlingen er overstået, og overfladen er glat og pæn, så er det klart, at hele bunden skal males med epoxymaling, for at forebygge kommende angreb. Både spartling og maling kan man godt selv klare. Man behøver ikke at sprøjtemale, idet det jo er under vandlinjen, og bunden skal bagefter have primer og bundmaling.