Holdingtank

 Jens Koch

Installation af holdingtank

I min båd havde jeg en holdingtank af rustfrit stål på 40 liters indhold.

Denne tank var for så vidt god nok. Men, udpumpningsstutsen var konstrueret således, at udpumpningen skulle foretages nederst udvendigt, idet der ikke var monteret et rør, der inde i tanken gik ned til bunden af denne.

Da jeg i sin tid valgte en impellerpumpe til tømning ude i de fri, skulle denne pumpe placeres nede ved stutsen, da denne type pumpe ikke kan suge, men skal have vand inde i impellerhuset for at virke.

Denne konstruktion medfører, at hvis der bliver problemer med pumpen, så har man et stort problem med tankindholdet. Man kan ikke blot afmontere pumpen uden at få indholdet i tanken ud i bunden af båden.

Jeg var ude for to hændelser, der gav mig denne oplevelse. Den ene var at pumpen holdt op med at fungere. Den var ikke utæt, men impelleren kørte ikke rundt når motoren kørte. Det var noget rod, så jeg måtte afmontere pumpen. Jeg tømte beholderen så godt jeg kunne med en manuel løs pumpe, og derefter kunne jeg så afmontere el-pumpen for at se hvad problemet var.

Akslen var tæret op!

At konstruere en merkuratorpumpe, hvor akslen kan blive tæret af det, den er beregnet til at pumpe, er fuldstændig utroligt. Pumpen havde kun været i brug i 3 år!

Akslen tæret fuldstændig!

Jeg monterede en ny impellerpumpe af andet – også anerkendt fabrikat. Den fungerede i 4 år, hvorefter den så blev meget utæt i pakningen. Plasthuset havde ganske enkelt ændret form, så det ikke kunne være tæt mere. Det var en værre fejl end den forrige, idet jeg først opdagede problemet ved lugten i båden.

Efter denne omgang besluttede jeg, at jeg ville lave en helt anden løsning. Jeg ville selv konstruere min holdingtank. Jeg ville lave den af glasfiber, montere ”sugestutse” til tømning, og købe en membrampumpe. Membranpumper er selvansugende, og der sker intet ved at de kører tør. Pumpen virker på den måde, at der er en stor membran, som kan lave undertryk, og dermed suge for bagefter at lave tryk. Der er to ”hjerteklapper”, som åbner og lukker.

Jeg afmonterede den gamle løsning, rengjorde rummet hvor den havde siddet, og udluftede hele båden. Et lidt kedeligt arbejde. Heldigvis var det sidst på sæsonen at fejlen opstod, så jeg havde hele vinteren inde i hallen, hvor båden står, til at klare problemet.

Tomt rum, papskabeloner klippes til.

Som det fremgår af billedet, har jeg installeret en bovpropel i båden. Mellem bovpropellen og det forreste skot vil jeg lave tanken. Jeg vil benytte skrogets sider som tankens sider. Jeg har hermed kun at lave forplade (op mod bovpropellen) og siden mod skottet, og så selvfølgelig toppen af tanken.

Det er lettest at lave glasfiber tankens sider hver for sig, og så ”svejse” dem sammen på stedet.

Siden ind mod forkahytten har fået monteret glasfiberplade.

Forreste plade og låg monteret.

Jeg lavede nogle papskabeloner af siderne, idet det er næsten umuligt at måle op, da der ingen rette vinkler er i en båd. Med disse skabeloner er det ret let at lave pladerne i glasfiber polyester.

Men, da jeg godt ville have en helt lugtfri tank, købte jeg nogle 3 mm acrylplader i det lokale byggemarked. Disse plader savede jeg ud i facon med pappladerne. Jeg gav pladerne udvendigt tre lag glasfiber (vævet glasdug, det giver den bedste – pæneste – plade). Acryl og polyester binder rigtigt godt sammen, det kan ikke skilles ad bagefter, heller ikke med værktøj. Men husk, det skal være acryl, ikke plexiglas. Man skal heller ikke under hærdningen varme pladerne, da acryl og polyester har forskellig varmeudvidelseskoefficient (kan dermed slå sig lidt). Så lav pladerne i et rum, der har den fornødne temperatur, uden at sætte en varmluftsblæser til at blæse hen over polyesteren. Det betyder intet, når pladerne er lavet, da tanken og omgivelserne vil have den samme temperatur.

Låg malet med gelcoat. Rør for studse gøres klar.

Pladen ud mod skottet kan nu limes op mod dette. Når limen er hærdet, tætnes pladen ud mod skroget med polyester spartel. Spartelmasse kan købe færdig med iblandet glasfiber. Den forreste side ”glasses” også fast til skroget, se billede.

Når dette er gjort, kan man give hele den indvendige tank gelcoat. Dette for at lette rengøring senere, hvis det skulle blive nødvendigt.

 
Studse glasset fast, skroggennemføring monteret.
Husk! Begge sugerør skal gå til bunden af tanken. Både det til tømning
ud i det fri, og til tømning fra dæk.

OBS! Siden 2006, da jeg monterede tanken, er der kommet plastventiler.

Jeg ville i dag benytte en plastventil her, da den ikke kan tære eller sætte sig fast.

- MEN, brug stadig en bronzegennemføring.

Toppen af tanken glasses også på. Men det sker udefra. Her har jeg også brugt glasfibermåtter (strimler), for at få en robust samling. Den udvendige tank har jeg herefter også givet hvid gelcoat.

Rørene for slangerne til pumpen og til tømning af tanken fra land, har jeg også lavet af glasfiber/polyester. Jeg har købt nogle plastrør i et byggemarked, det er de grå rør, som benyttes i huse til afløb o.a. Disse rør er udmærkede som indvendig form. Men, da polyester ikke kan binde til dette plastmateriale, har jeg filet nogle mærker i røret, således at det ikke slipper polyesteren, og ”falder ned i tanken”.

Jeg har derefter viklet glasfibermåtte rundt om røret, derefter penslet polyester på. Efter hærdning har jeg givet det et lag mere. Røret kan nu saves i den ønskede længde, og man kan lave en 90 graders ”bøjning” – man saver det blot ud i 45 grader, vender den ene ende, og ”glasser” det fast. På denne måde får man helt tætte og glatte indvendige rør.

Slanger, låg, giver for niveaumåler og pumpe monteret.

Dæks tømning monteret. Niveauinstrumentet sidder

i toiletrummet (ikke vist).

Udluftnings studsen og slangen er vist til venstre på tanken, den skal selvfølgelig ikke

gå ned i tanken. Jeg har blot benyttet en almindelig plaststuds (kan skrues på, da man kan få armen ind i tanken),

som jeg så yderligere har glasset fast.

Udluftningen går så blot igennem skroget, også med en plastgennemføring.

Husk at slangen skal gå "lige op", således at der ikke står vand i den.

Derefter er der blot at bore diverse huller i tanken. Monter en  slangestuds til påfyldning (fra toilettet), og udluftning. Derefter de to rør som slutter10 millimeter over tankbunden. Da de er af glasfiber, er det let at montere dem, idet de blot ”glasses” fast i tanken med spartelmassen, som også blev brugt til samling af tanken. Jeg har også monteret et rensedæksel, og en tankmåler.

Tømning gennem dæk.

Hele tanken ”males” med gelcoat udvendig, således at den bliver let at holde ren.

Ved montering af slanger, er det vigtigt, at man benytter godkendte typer, som er lugtfrie. Og det er også vigtigt, at man benytter den rigtige type skroggennemføring. (Husk: bronze ventil og fittings). En dæksgennemføring uden kæde til låget, idet pumpen i land har en slangestuts med konisk gummi, der skal slutte tæt, når den suger tanken tom. Man køber en beregnet til formålet.

Man kan selvfølgelig købe færdige tanke, hvor der også er sugerør, således at man kan montere samme pumpe som den, jeg har benyttet. Men, man får ikke den maksimale udnyttelse af pladsen, som hvis man konstruerer tanken selv. Den nye tank er på 70 liter.

Tanken lavede jeg i vinteren 2006, og den har fungeret udmærket siden.

 
Principskitse fra Vetus kataloget 2008, 4 er antihævertventil med udluftning.
3 er alm. udluftning af tanken, er meget vigtig, da der kan udvikles gas i tanken.

Der mangler tømning fra land, men ellers er det det samme som jeg har lavet.
- Dog har jeg også en ventil fra toilettet, således at man kan vælge om man vil tømme til tanken, eller ud direkte.

Lidt generelle betragtninger:

Ifølge ISO 8099 skal der være nogle regler der skal overholdes. Hvis tanken er under 400 liters indhold, hvilket er det normale i fritidsbåde, er der følgende regler som købte tanke skal overholde:

Der må ikke kun være én væg som adskillelse af friskvand og spildevand.

Der skal være en inspektionsluge, hvis tanken er større end 40 liter.

Der skal være mulighed for at man kan holde øje med om tanken er ved at være fuld.

Tilslutninger skal være beregnet til ”toilet” brug, dette gælder også slanger og pumper.

Tanken skal kunne klare overtryk (20 kPa) i 5 minutter, og undertryk (20 kPa). Begge uden blivende deformering. (101.3 kPa = 1 atmosfæretryk, altså 20 kPa svarer til ca. 20%  overtryk / undertryk)

Hvis tanken er under vandlinien, skal der være en ”antihævert” ventil i udløbbsslangen.

Tankene skal være forsynet med et ISO 8099 sertifikat.

De færdige holdingtanke, man kan købe, fås i forskellige materialer, lige fra plast, rustfrit stål til tanke lavet af gummi. Det er meget vigtigt, at man kun vælger holdingtank, og ikke vandtank. En vandtank er IKKE tæt for lugte, og de er heller ikke fuldstændig lugttætte i inspektionslugen.

Det er meget vigtigt, at man husker at lave en udluftning, og at den ikke må kunne stoppes af vand. Altså må udlufteslangen ikke have ”lunker” men skal gå den lige vej op, således at den altid er tør.

For en del år siden var der en båd i Kolding Marina, som havde en holdingtank af gummi, og udluftningen var stoppet. En sommerdag med meget varmt vejr, revnede beholderen på grund af overtryk i tanken (gæring)! Det skete i løbet af ugen, og blev opdaget nogle dage senere. De kom ikke ud at sejle den sommerferie!