Bronzeventil - halvt åben.
Søventiler generelt.
"I gamle dage" - før 80-erne, var det normalt, at man installerede skydeventiler, og at disse var af bronze.
Men nye tider, og nye standarder: DS/EN ISO 9093-1 "Fritidsbåde-Søventiler og rørgennemføringer gennem skrog" gjorde, at man, hvis man følger standarden, skal have kugleventiler installeret i sin båd.
Grunden til ændringen fra skydeventiler til kugleventiler er at man kan se på håndtaget om ventilen er lukket eller åben, det kan man ikke på skydeventilerne, idet de lukkes ved at man drejer på et håndtag som derefter langsomt lukker "skyderen", så ventilen er lukket, samme princip som vores vandhaner som vi jo lukker op og i ved at dreje på håndtaget.
Dette er en god ide. Til gengæld er standarden ret mangelfuld med hensyn til materialevalg, idet der kun er anbefalet, at der skal anvendes "corrosion-resistant" materiale (4.1 i standarden), og altså ikke anbefalet det sikre bronze, eller for den sags skyld plast.
Hvis vi kikker ned i en kugleventil, så vil vi opdage at kuglen er forkromet, altså at der tilsyneladende er to forskellige metaller i kombination, hvilket ikke er godt galvanisk tæringsmæssigt!
Bronzeventil - halvt åben.
Hvad er så galvanisk tæring kontra almindelig tæring?
Hvis vi neddypper en zinkstav og en jernstav i en spand med saltvand, så sker der blot en almindelig tæring af begge stænger. Altså zinken vil gradvist nedbrydes og det vil jernet også. Det vil ske med en hastighed, som om hver stav var placeret i hver sin spand, og altså ikke "alarmerende" hurtigt.
Men, hvis vi nu forbinder de to stænger med en ledning, så sker tæringen hurtigere af zinkstangen og ingen eller næsten ingen tæring af jernstangen. Grunden til det sidste er, at zink-ionerne vil sætte sig på den mere negative jernstang, og dermed beskytte jernet.
Det, vi i virkeligheden har lavet, er et batteri med en spændingsforskel på under 1/2 volt. Når batteriet ikke er kortsluttet, så sker der ikke noget med stavene, men når vi kortslutter batteriet, så vil dette langsomt blive "afladet" indtil zinkstangen er "brugt op". (Prøv at sammenligne med blybatteriet i båden, det er faktisk det samme der sker under afladningen. Under opladningen "retablere" vi de plader der har afgivet ioner, - d.v.s de får deres ioner igen under opladningen).
Tilbage til søventilen.
Hvis vi måler modstanden mellem kuglen og selve ventilen, så vil vi måle en modstand på uendeligt, altså der er ingen elektrisk forbindelse mellem kuglen og det øvrige metal i ventilen, fordi kuglen er isoleret i en pakning af plast (nylon eller andet), så der er ingen galvanisk forbindelse, og altså ingen galvanisk tæring af kuglen. Så derfor kan man have en fuldstændig glat kugle i andet metal, som jo er nødvendig hvis den skal kunne lukke fuldstændigt!
Jens Koch