Sø-ventiler frostvejr
Jens Koch
Hvis man har sin båd liggende vinteren over i vandet, så er der naturligvis en del, man skal tage i agt. Noget er indlysende, såsom at fortøjninger skal være gode, motor, vandtank toilet o.a. skal være frostsikret. Søventiler lukket og lign.
|
Men, der er noget, de fleste ikke tænker over.
Søventiler fås i to udgaver, en skydeventil og en kugleventil (husk at det skal være "sømetal/bronzeudgaven" CuSn5Zn5Pb5, EU standard EN1982CC491K man vælger i begge tilfælde, altså ikke de almindelige der er til salg i diverse "ShipShop").
Skydeventil
For en del år siden var det kun skydeventilen, der blev installeret i både, men nu er det kugleventilen, der er den mest almindelige.
Så, hvis man ønsker at have båden liggende i vandet om vinteren, er det sikreste at have skydeventiler installeret, selv om det selvfølgeligt skal fryse i en lang periode før det bliver kritisk. Hvis man bor i båden vinteren over, så er risikoen for frost i ventilerne teoretisk, idet man så har varme i båden.
Når båden er på land, så skal kugleventilerne være åbne, for ikke at frostsprænge. Det er meget vigtigt, da frosten "virker hurtigere" på land end 1/2 meter under vandet. (Det samme gør sig gældende ned skydeventiler, hvis ikke man har hældt frostvæske i indefra). Hvis man vælger ”Syrefast rustfrit stål ventiler ”Aisi316” skal man huske at forbinde alle ventiler indvendigt i båden med et kabel til ”stel”, 0 volt. Dette for at katodebeskytte stålet via de udvendige zinkanoder
|
|