Overvintring i båd.

En bådejer har spurgt om følgende:

Jeg har besluttet at lade min båd blive i vandet vinteren over. Den tidligere ejer havde båden oppe hvert år, og den er således i meget godt stand hvad angår bundbehandling, zinkanoder o.s.v., der løbende er skiftet.

Jeg bor i min lejlighed, men bruger så meget tid som muligt på båden og vil derfor også prøve at se, hvor meget jeg kan være på båden over vinteren. Således vil jeg sove på den mange nætter og tilse den tæt på dagligt.

Båden er en LM 27 købt i foråret 2017. Jeg er rigtig glad for den, og nu da den første vinter er på trapperne, har jeg nogle spørgsmål, du måske vil hjælpe mig med.
Der er selvfølgelig også mange folk i min havn, jeg kunne spørge til råds - men jeg har større tiltro til dig, da jeg ud fra din side kan se at du har en del teknisk forstand på både - og altså ikke kun den sædvanlige ”fornemmelser og vane og har hørt”, som mange opererer ud fra.

Der er mange ting, man skal have gjort sig klart, før man permanent flytter ned i båden vinteren over, hvilket ikke er tilfældet i ovennævnte, da vedkommende ikke vil bo i den hele tiden, men også i sin lejlighed.

For det første, så er der det problem, at en båd er helt ”vandtæt”, - hvilket den jo i sagens natur skal være, og at udetemperaturen er koldere end temperaturen inde i båden.

Hvis vi sammenligner med et hus, så er murværket eller betonen, ikke helt tæt for vanddamp, og ydermere er der små udluftningshuller nede ved støbningen (hvis det er et muret hus), og desuden er der isolering og inder mur. Dette medfører, at væggen ”kan ånde” og det er meget vigtigt, da temperaturen inde i huset er højere end udenfor, og at der er dampspærring på den ”varme side”, så den smule ophobning af fugt, der eventuelt ville kunne komme, fordamper ud igennem væggen, ud i det fri, således at konstruktionen er tør.

Eksempel på husmur

I en båd er der ikke meget isolering, og ”dampspærren” er skroget (polyester/glasfiber er tæt for vanddamp), og altså på den udvendige side, modsat vores huse. Dette kan medføre, at der sker en kondensering af den fugtige varmere luft inde i skroget, og at denne kondensering sker på indersiden af skroget, og at i den træbeklædning (eller anden beklædning), der er på indersiden, bliver fugtig. Dette vil kunne ses, idet fineren bliver angrebet og bliver mørk over tid, og der vil eventuelt kunne opstå råd og skimmel!

Desuden er der den lille hage ved at benytte et af de almindelige oliefyr, at disse normalt ikke er beregnet til at køre i ”døgndrift” men kun til at benyttes i forsommeren eller efteråret, når båden er lidt kold, og altså ikke til kontinuerlig kørsel, som et oliefyr i et hus. Der findes oliefyr til både, der er beregnet til ”helårsbrug”, men så skal vi op i en anden prisklasse!

Men, hvis man vil benytte båden til sporadiske overnatninger, så kan det lade sig gøre, man skal dog huske, at når man forlader den, så at få luftet godt ud, således at fugten kan komme ud.

Og så skal man selvfølgelig holde øje med, om temperaturen kommer godt under 0 grader, idet der jo kan frostsprænge søventiler o.a.

Et spørgsmål mere:

Samtidig overvejer jeg at købe en lille varmepære (100W), sådan en man kan bruge til at ruge kyllinger ud med, og hænge den over toiletslangerne+ de tilhørende ventiler (det er inde i et lukket skab), for på denne måde at holde temperaturen lidt højere. Min tanke er at have pæren tændt om natten i kolde perioder. Lyder det som en god eller dårlig idé på dig? Det er ikke noget, jeg har hørt nogen tale om, det er bare noget, jeg selv har tænkt på...

Dette kan man sagtens gøre, men man skal selvfølgelig sørge for, at pæren, fatningen og kablet er af godkendt kvalitet og altså ikke kan give brand ombord, og man skal holde papir, tøj o.a. brændbart væk fra pæren (anvend IKKE halogenpære)

Og så bare lige en myte, jeg gerne vil have be- afkræftet: Jeg har hørt at de her små affugterbokse med krystaller i, skulle være dårlige at bruge fordi, de væsker de danner kan forårsage korrosion på bådens
metaller?!

-       Ja, lad være med at bruge disse affugtere, de kan kun anvendes i fuldstændigt lukkede rum uden ventilation. Ventilationen sender blot mere fugt ind. Og det er rigtigt, at det også kan give tæring.

Så at bo hele vinteren i en båd der er konstrueret til ”sommerbrug” er noget, man skal overveje nøje. Man kan sagtens af og til sove i båden om vinteren, uden at der sker skader.

Og så husk lige, at hvis man har en el-varmer af dem med en glødetråd, så pas på brandfaren. Det er bedre at vælge en af dem, der er helt lukkede, allerbedst dem der er vædskefyldte, disse minder lidt om de radiatorer man har i husene, og de bliver ikke ”brandvarme”.

Oliefyldt el-radiator

Og så husk at følge reglerne i den marina man ligger i. I mange marinaer skal man have tilladelse til at benytte 230 volts land el i længere perioder, både bemandet og ubemandet.

Jeg kendte, for nogle år siden, en familie (to voksne og to teenagerpiger) der havde købt en stor sejlbåd. De opsagde deres lejlighed og flyttede ud i båden (Københavnerområdet), det var ved sommertid. Jeg kendte dem kun via mit arbejde.

Efter et år, så kontaktede han mig og fortalte at skottet ude foran var blevet "sort" og at der var mange fugtskjolder rundt omkring.

Jeg var nødt til at fortælle ham, at båden var uegnet som helårsbolig i de danske farvande (vintre med kulde og frost) grundet materialevalg og isolering. Jeg tror ikke at de mere bor i båden, - har ikke kontakt til ham mere.

Jens Koch