Impeller pumpe dæksel skruer

Jens Koch

 

En læser har skrevet til mig om problemer med skruer til dækslet.

Hej Jens

Jeg skriver til dig fordi jeg har et problem med min impellerpumpe.

Jeg skiftede i foråret inden søsætning skruerne i dækslet til impelleren da de gamle messing skruer var ved at være slidte, jeg købte et sæt ”pin wing” som er messing gevindnipler med tilhørende vingemøtrikker som jeg monterede i pumpehuset, et par uger efter søsætningen fandt jeg i sumpen en vingemøtrik med en stump gevindnippel i ??? nå men det kunne jo være en dårlig fremstilling, jeg sejlede så en tur onsdag en time og fandt efterfølgende ud af at der var kommet 10 -15 liter vand ind i sumpen og opdagede siden at 2 gevindnipler mere var knækket.

Jeg kontaktede Columbus marine som levere disse, de havde aldrig hørt om lignende og da jeg fortalte om at messinget i bruddet var ”sort ” foreslog de at det kunne være en krybespænding der smeltede materialet.

Kan dette være rigtigt. ?? de andre bolte har jo holdt siden 1977

Jeg håber du kan hjælpe

Mvh Arne

-----------------------------------------------

Hej Arne

 

Det er spændings-korrosion du er udsat for og ikke "krybestrømme".

 

Og hvorfor er du så først udsat for det nu, med de nye fløjmøtrikker og gevindstykker?

- Jo, du må have spændt dem alt for hårdt, hvis messing spændes hårdt, så er risikoen for spændingskorrosion meget stor, se siden om "Tæring generelt-søventiler", og se nederst artiklen fra "Forch Teknology", her er det også forklaret.

 

Hvad kan du så gøre? - du skal skifte pakningen til en lidt blødere type, og så spænde møtrikkerne "med lempe", lige som når du brugte skruetrækkeren - dengang kunne du ikke spænde dem hårdt, for så ødelagde du kærven.

 

Jeg har selv skiftet mine i pumpen til den type du beskriver, og jeg har ingen problemer.

Jeg lavede en ny pakning for at være sikker på at pumpen var tæt.

 

 
Som det kan ses, må man ikke spænde
fløjmøtrikken for hårdt.
 

Med venlig hilsen

Jens Koch