Kan man benytte VHF antennen som radioantenne også?

 

Hej Jens

 

Jeg har monteret en ny marine radio, og fået købt en dårlig radioantenne, så modtagelsen er dårlig de fleste steder.

Radioen er monteret lige ved siden af min VHF radio, og jeg tænkte om man kan sætte en splitter ind på VHF antennen, sådan at min radio får signal fra VHF antennen?

Kan det lade sig gøre, og i givet fald, hvilken splitter skal jeg vælge?

 

Hilsen

Finn

 

 ----------------------------------------------------------------------------------------------

 

Hej Finn

 

Det er en dårlig ide at benytte VHF antennen, for det første vil det dæmpe signalet i  VHF sender og modtageren, for det andet får du ikke ret megen gavn af antennen til radioen, idet begge systemer benytter forskellige frekvenser. VHF systemets sender benytter en bestemt frekvens som antennen er afstemt efter.

 

Køb en af de antenner som er beregnet til radio og tv, de har meget ofte formen af en lille tallerken. Til dette system er der også en antenneforstærker og et filter til tv og radio. Det virker.

 

Hvis der ellers er noget, så vend endelig tilbage.

 

Med venlig hilsen

Jens Koch