DS/EN ISO 13297 standard.

Små fartøjer - Elektriske systemer - Vekselstrømsinstallationer

Da jeg har været ude for, at der er nogen uklarhed om 230 volts installationer i vores både, så vil jeg lige lave min egen ”oversættelse” af ISO 13297 standarden 2. udgave 2012-12-12.

En revideret udgave: 13297 3.udgave 2015-01-05 ændre ikke noget, i det nedenfor beskrevne.

Da eftertryk ikke er tilladt, er det mine ord og mine diagrammer, der er gengivet i det følgende, sammen med udtalelser fra Søfartsstyrelsen. Standarden, som alle øvrige standarder, er skrevet på engelsk og derfor kan der være nogle tolkninger.

For dem der er interesseret kan jeg oplyse, at standarden kan købes online hos DanskStandard, og koster ca.: 400,00 kr.

Alle der arbejder professionelt med vores både, det være sig værfter men også reparatører, bør have disse standarder og følge med i, om der kommer nye. Desværre her jeg været ude for at selv meget kendte indenfor området ikke har holdt sig ajour på dette område..

Standarden definerer i starten de forskellige termer, således at der senere i skriftet, ikke er tvivl om hvad der menes.

Eksempel: ”Craft earth protectiv ground: Forbindelse, med formål for sikkerhed, som forbinder fælles jord med jord på land”.

Dette fortsætter med i alt 28 definitioner, startende med det ovenfor viste.

Men, standarden er ikke som sådan bindende, her er Søfartsstyrelsens udlægning af problematikken, efter at jeg har kontaktet dem:

" Fritidsbåds direktivet som er gældende i EU lande opstiller de væsentlige sikkerheds krav. Der er metode frihed forudsat man når de overordnede mål. ISO standarderne er eksempler på metoder hvorved man kan opnå de overordnede mål. Der er som nævnt metode frihed, hvis blot man overholder de væsentlige sikkerheds krav. Hvis man vælger at gøre det på en anden metode end ISO standarderne skal man være opmærksom på at der er dokumentations krav. Dette medfører at man selv skal kunne dokumentere at skibet er bygget, således at de væsentlige sikkerheds krav opfyldes og det derved lever op til CE mærkningen."

Altså, hvis ikke standarden følges, så skal de beskrives i vejledningen der følger båden, således at man kan se, at der er den samme sikkerhed som hvis standarden var fulgt. - Og det er ubetinget lettere for værfterne at følge standarden end ikke at gøre det!

230 volts kabler:

230 volts kablet skal have de farver vi kender fra vores husinstallationer, altså grøn og gulstribet for jordledningen. Desuden må man ikke benytte skroget eller for den sags skyld andet end ledninger, til nulledning, ej heller til at føre 12 volts strøm (mere om det senere). Altså 230 volt skal være totalt isoleret, hvilket også gælder i vores huse.

Desuden er der beskrevet hvilke, kobber dimensioner der skal benyttes, og at kablerne skal være beskyttet mod fugt og vand. Ligeledes må man ikke benytte aluminium og ubeskyttet stål som kontaktflader eller forbindelser. Forbindelserne skal være monteret med ”crimping” værktøj, - de må IKKE blot monteres ”kørt omkring” skruer, der så spændes fast.

Men, det der er ret væsentligt er at jordledningen skal forbindes til bådens jordplan, hvis plast- eller træskrog. Hvis skroget er af metal, så til skroget. Det er her tvisterne kommer ind. Dette beskrevet i 4. General requierments, punkt 4.4

Om man vil installere HPFI relæ eller ej, er op til værftet eller ejeren af båden. Men det er klart at, det skal være godkendt til fugtige miljøer.

Ladere og invertere:

Disse enheder skal naturligvis være godkendte, og der skal være en elektrisk isolering mellem 230 volt og 12 volt (dette er normalt i de nyere ladere og invertere). Desuden skal de monteres således, at man kan kontrollere dem. De skal være beskyttet mod gnistdannelse.

Galvanisk tæring:

Da galvanisk tæring er et stort problem, så er der desværre mange, som undlader at montere den personbeskyttende jordledning til bådens potentiale. Både professionelle og sejlerne selv går ud fra, at når båden er i vandet, så har man jo beskyttelsen fra jordpotentialet, der er i vandet. Dette er for så vidt korrekt, men når båden kommer på land, så er den ikke i forbindelse med jord, og så kan der opstå farlige hændelser, idet der nu, ved fejl på 230 volts systemet, kan komme fase på beslagene eller ror og skrue, når båden er forbundet med landkabel. Skroget er jo isoleret fra jord, især hvis det er plastbåd.

På et af mine kurser fortalte en af deltagerne, som havde fået en pacemaker indopereret, at han en tør forårsdag havde rørt ved sin båd (af stål) medens den stod på land. Hans pacemaker blev aktiveret af fejlstrøm på skroget. Der var ikke jordledning monteret, det var ikke behageligt!

Der er også den store sikkerhedsfaktor, at hvis ikke men har jordledning på sin båd, og heller ikke har HPFI relæ installeret, og at HPFI relæet i land ikke virker eller ikke er installeret, så kan der ske det, ved en kortslutning af fasen til skibet, at der vil komme et stort spændingspotentiale i vandet rundt om skibet, - jeg vil tro at det tæt på båden ville være omkring de 230 volt for så at aftage udefter. Tænk på, at der jo skal gå ca.: 10 ampere inden at sikringerne springer, så den strømstyrke skal fordeles ud i vandet, med katastrofal betydning for badende i nærheden.

Man kan komme over det galvaniske problem ved installation af en galvanisk isolator, som Standarden også anviser installation af på diagramoversigten.

Jeg har for en sikkerheds skyld også spurgt Søfartsstyrelsen, som har med standarderne at gøre, om min tolkning af jordledningsproblematikken er korrekt, og fået dette svar:

”I din første mail stiller du et meget konkret spørgsmål til DS/EN ISO standarden 13297. Ud fra det du beskriver og det jeg kan tolke ud af standarden 13297, er det min opfattelse at bådens a.c. system skal være jordet til skibets skrog, hvis skibet er udstyret med et fuldt ud isoleret d.c. system. Hvis skroget er af metal skal jordingen ske på et sted, hvor vand ikke kan forekomme under normale omstændigheder. Der må kun være et samlet jordkabel til skrog. Punkt 4.2 a, 4.3. 4.4 og 4.5

Hvis skibet har et skrog, der ikke er af metal, skal jordingen ske til skibets eksterne jordplade. Der må igen kun være et jordkabel, der er trukket til jordpladen. Punkt 4.2b og 4.4.

Så ja, vi mener også det skal opfattes således, at elinstallationen skal være jordet til skroget.”

Grunden til at man heller ikke må benytte et metalskrog som 12 volts nulleder til skroget, altså at benytte skroget som en "ledning" som vi jo er vant til i biler, er at det kan afstedkomme en accelererende galvanisk tæring af skroget. Det er det tit, især i ældre biler, at chassiet bliver brugt til at forbinde komponenter. Eksempelvis lyspære, således at der kun bliver ført 12 volt + til disse, hvorefter den anden forbindelse fra dem bliver forbundet til chassiet,

Det typiske diagram for en 230 volts installation kan se sådan ud:

Fra jordplanet går der et kabel op til bådens motor, således at denne også er "jordet".

Diagrammet er i en udvidet udgave vist i 6 udgaver i standarden, idet hele diagrammet med alt er vist, og med forskellige løsninger, bl.a. med en skilletransformator i 230 volts delen, men uagtet at man installerer denne, så SKAL man have jord ført til jordplanet.

Læg mærke til, at det er det første sted, at jordledningen skal forbindes inde i båden efter den galvaniske isolator.

I øvrigt, så skal denne isolator også være af en godkendt type, og kunne tåle den maksimale strøm, som kan være på 10 ampere.

Den viste isolator er af en sådan beskaffenhed, og er i øvrigt ikke kostbar. Det er den billigste, jeg har fundet på nettet (399,00 kr. i Biltema, 2014).

Galvanisk isolator (zink saver)

Testet af Intertek Semko og opfylder kravene i ISO 13297 afsnit 4.9 om kortslutningssikkerhed.

(Billed og tekst er fra Biltemas hjemmeside, der er ingen relationer mellem undertegnede og Biltema)

Sikkerhed for korrekt installation:

Der står ikke i standarden at det SKAL være en installatør, der udføreer arbejdet med 230 volt, men der står i Annex B:

”Installation, interaction and maintenance should be performed by a competent marine electrical technician.”

Som man kan læse, så er det noget nær umuligt for den almindelige sejler at have de rette kundskaber til at kunne udføre en korrekt installation. Så standarden siger i praksis, at der skal en installatør til at udføre arbejdet.

Desuden står der at det der er gengivet i Annex B burde stå i ”Owners manual” og altså følge med båden.

I dette afsnit står der en del sikkerhedshenvisninger, bl.a. at man ikke må lade landkablet ligge i vandet, da det kan give krybestrømme, og give sikkerhedsproblemer for forbisvømmende personer o.s.v.

Der er angivet, at der skal være en advarsel/anvisning, i hvordan man behandler landstikket og kablet. Advarslen starter med: ”WARNING - To minimize shock and fire hazard”

Altså en ret alvorlig anvisning, som i korthed går ud på, hvilken måde man tilslutter stikket på land / båd.

Jeg håber at dette punkt følges af værfterne herhjemme.

Jens Koch