LYSTBÅDE SYNKER ELLER BRÆNDER

Generel mangel på sikkerhed i vore både.

Lystbåde synker grundet anvendelse af forkert materialevalg til ventiler og skroggennemføringer, eller de brænder op grundet dårlig udført el-installation.

Der mangler generelt fokus på den tekniske installations sikkerhed i vores både.

Indenfor bilbranchen har der eksisteret en meget høj grad af sikkerhed. Det har der ikke altid været, men i 1965 skete der noget, idet en dengang ukendt ung jurist og miljøaktivist Ralf Nader udgav bogen ”Unsafe at Any Speed” et barsk angreb på bilbranchen og især General Motors.

Hvorfor det lige netop var GM, det i første omgang gik ud over var, at de havde lavet en bil, Chevrolet Corvair, der var meget usikker at køre. Bilen var forsynet med en 6 cylindres luftkølet hækmotor, der lå lige over bagakslen, og den vægtfordeling gjorde, at den helst ville køre baglæns, hvis det var en smule glat!

”Unsafe at Any Speed” gav genlyd i hele verden, og der skete efterfølgende rigtig meget for at øge sikkerheden i vores biler. I dag skal de overholde mange krav, både til det tekniske, bremser, sikkerhed mod brand o.s.v. men også, hvis uheldet er ude.

Desuden skal biler jo til syn hvert andet år, 4 år efter at de var nye.

Modsat med vores både, her er der ikke mange krav til sikkerheden. Bevares, der findes standarder såsom DS/EN ISO 13297 2. udgave 2012-12-12: Små fartøjer - Elektriske systemer - Vekselstrømsinstallationer og DS/EN ISO 9093-1 1.udgave 1998-03-12: Fritidsbådesøventiler og rørgennemføringer gennem skroget.

For begge standarder er det meningen at værfterne skal overholde dem, men det er desværre ikke alle, der gør det.

Det resulterer i at både brænder eller synker. En opgørelse fra forsikringsbranchen viser, at ca.: 50 både synker i de danske marinaer om året grundet defekte søventiler! Mange andre brænder på grund af forkert installerede enheder, og her er det ikke blot den enkelte ejer, der har lavet fejl, nej, det er også professionelle installatører, der har begået fejl.

Så for at bruge Ralf Nader´s måde at anskueliggøre problemet på, så kunne man skrive om vore både: ”Unsafe at Any Cruise”, hvilket hermed er gjort.

Hvis vi kan sammenligner de 50 sunkne både med antallet af biler her i landet, så ville det svare til, at 2000 biler forsvandt ned under asfalten, medens de stod parkeret, og når vi skulle bruge dem, så kunne vi kun lige se antennen stikke op! Eller at et tilsvarende antal brændte op.

Hvis det skete med vores biler, så ville myndighederne, FDM og andre øjeblikkeligt skride ind, se blot, hvis der er en eller anden fejl med en airbag eller en ledning, så indkaldes flere tusind biler til eftersyn! Men med vores både, der koster mellem 10 og 50 gange mere end en bil, sker der absolut ingenting. Ikke engang vores organisationer, såsom DanskSejlunion, reagerer på dette mareridt, som det må være for den almindelige sejler, som mister sin båd ”hen over natten”.

Undertegnede har afholdt en masse kurser i de forskellige sejlklubber rundt om i landet om netop teknikken i vores både, altså sikkerheden i vores installerede enheder, og der har generelt bagefter været en stor undren over, at der ikke bliver fokuseret mere på emnet, og alle sejlerne har bagefter opfordret, til at der bliver gjort noget ved problemet.

Jeg vil især vil nævne Jan Fuglsang, formanden for ”Dansk Yachtskipper Forening” som en af dem der har været meget aktiv for at bakke op om initiativet for at der blev fulgt op på sikkerheden i vore både.

Min hensigt med at opprioritere sikkerheden i vores både er ikke at få samme kontrol som indenfor biler. Det er at få værfterne til at overholde de simpleste regler om at anvende anerkendte materialer, og at installere el-enheder korrekt. Det er simpelt og vil ikke fordyre bådene nævneværdigt.

Søventiler

Men, hvad er der så galt?

For at starte med både der synker, så er en af de fleste årsager brud eller spaltetæring af søventiler, dårlige slanger o.s.v.

Nedenfor er vist, hvad de forskellige søventiler kan være lavet af, altså hvilke legeringer vi har med at gøre, og deres egenskaber ved kontakt til havvand, som jo har en nogen anden beskaffenhed end det postevand, vi har i hanerne. For det første er der salt i forskellige mængder, alt efter om det er Østersøen (mindre salt) eller Middelhavet (noget mere saltholdigt end de indre danske farvande) og så er det en mættet kalkopløsning samtidig. Disse egenskaber stiller store krav til materialevalget.

Anbefaling af materialevalg af Piet Jansen, FORCE Technology

Oversigten er fra en længere artikel skrevet i 2004. Den gennemgår – grundigt – de forskellige materialer, og konklusionen er klar, som vist.

Det hele og flere artikler fra nok den specialist på området, der ved mest om emnet, kan hentes på nettet.

For yderligere at vise at afzinkningsbestandigt messing ikke er godt at anvende i saltvand, kan henvises til FORCE Technology artikel: ”Undersøgelse af korrosionsforhold for messingventiler med TEA-coating i brugsvand”

I denne artikel fremgår det, at selv i husinstallationer med ferskvand, er der problemer med denne udgave af ventiler, som er den mest brugte.

Det er især over de senere år, at problemet er blevet meget hyppigere med spaltetæringer i husinstallationerne, og det skyldes at man er gået over til at benytte plastrør som vandrør, og ikke som i gamle dage, galvaniserede jernrør. Derved har man ikke den anodiske beskyttelse af messingventilen, og hermed sker tæringen med den konsekvens, at ventilen revner. Hvis ventilerne er coatet med TEA-coatning, så er det en forbedring, men kun i ferskvand, og så skal man være meget påpasselig ved installationen af dem, idet man ikke må ødelægge coatningen ved fastspænding af ventilen, heller ikke ved gevindet indvendigt.

Da vi jo ikke benytter galvaniserede jernrør i vores både (det duer heller ikke til saltvand), så har vi en begyndende tæring med det samme, båden kommer i vandet, såfremt der er installeret disse messingventiler.

Spaltetæring, - spændingskorrosion                            Afzinkning

Billedet af afzinkningen er fra en nyere 40 fods Najad (da det skete), som var ved at synke 3 gange grundet knækkede søventiler.

Men hvad bliver der så installeret i vores både. Tja, hvis vi har en gammel båd fra 1970-80, så er det højst sandsynligt, at det er bronze-ventiler. F.eks. i en ældre Nauticat som min egen, er der bronze-ventiler. Men, hvis det er nyere både, så er det desværre sømetal, marinemessing eller lidt bedre: afzinkningsbestandigt messing. Disse valg er ikke gode, idet man må se i øjnene, at ventilerne skal skiftes indenfor en overskuelig årrække, som kan være fra 5 år til 10 år.

De nye plast-ventiler (armerede) er ikke omtalt, idet de er af nyere dato, men de er ISO godkendte og tærer ikke. Desuden er de rigtig gode til afløbene fra toilet / septitank, idet de ikke har den samme tilbøjelighed til at sætte sig fast, da kalkudfældningen ikke kan ”bide” på plasten, som den kan på ventiler af metal. Men, der bør bruges bronze eller plast som rørforskruninger.

Undertegnede har været rundt på messen i Fredericia i år og for to år siden, og desværre har jeg ikke endnu set nye både med bronze-ventiler. Dog er flere og flere begyndt at benytte plastventilerne, men kun til toilet /septitank. Hvorfor de ikke benyttes ”hele vejen rundt” forklarer værfterne med, at det kræver mere plads, og at der ikke for nuværende er plads til dem, - den lader vi stå lidt!

Men, en god nyhed, er at den helt nye bådtype Carbon 40 udelukkende har plastventiler, som man kan se på nedenfor viste billede:

(Det havde været bedre med en skroggemføring af bronze, så kan den belastes meget mere uden at tage skade)

Den nye Carbon 40 med plastventiler.       Carbon 40

X-Yacht- afsinkningsbestandigt messing              Faurby, - samme.

med én plastventil for toilettet.

Dehler – samme.

Men, desværre ved sælgerne af bådene, som jo ligger i et prisleje som et parcelhus, ikke så meget om emnet, eller andre emner af sikkerhedsmæssig interesse.

Hvorfor mon Den Lille Havfrue er lavet i bronze? Hvis hun var lavet af samme materiale som vores søventiler, så var hun svømmet væk for længe siden. Og nej, grunden til at hun tabte hovedet to gange, var ikke tæring!

Nedenfor er vist nogle annoncer for forskellige søventiler, hvor kun bronze kan bruges (plast ikke vist).

Bemærk teksterne i nogle af annoncerne, de advarer rent faktisk mod at bruge messing og rustfrit stål.

Ikke gode materialer!

Bronze                                                                             Marinemessing

Jens Koch