Aluminium drev.

Jens Koch

Først lidt generelt om stål, og hvad forskellen i tæring af dette materiale og aluminium er.

Vi ved alle, at jern ruster. Rust er en forbindelse mellem jern (Fe, Ferro) og ilt (O, Oxygen). Rusten opstår, når jern kommer i forbindelse med ilten, især hvis jernet bliver fugtigt. Rust har den egenskab, at den skaller af jernet, idet rust fylder mere end jernet gjorde, og derfor gør volumenændringen, at det også er porøst, således at rusten kan fortsætte.

Men, jern er ikke blot jern, idet der er mange jernlegeringer. Hovedkomponenten i disse jernlegeringer er, ud over jernet, kulstof. Derfor kan man lave støbejern med meget kulstof (grafit) og smedejern med lidt kulstof.

Forskellen mellem disse legeringer er bl.a., at støbejern er hårdt og kan ikke mekanisk formes, når det er støbt, men kun spånbearbejdes. Støbejern er relativt rustbeskyttende i sig selv.

Dette ved ældre landmænd, der har haft en gammel Ford Ferguson 36 traktor, de blev leveret fra USA lige efter krigen, den såkaldte Marshalhjælp.  Og en del af disse kører den dag i dag i hobbylandbrug. Jeg har selv haft en, og der var ingen rust på motor eller gearkasse! – I dag har min datter og svigersøn den, - den fungerer stadig fint.

Smedejern kan senere formes mekanisk, men det ruster hurtigt hvis det er ubehandlet.

Rustfrit ”jern” (stål) genererer, som forklaret andetsteds, et lag beskyttende kromoxyd, således at yderligere rust ikke dannes. Kromoxydlaget giver, modsat rustlaget, en beskyttende hinde.

-       Men denne proces kræver også ilt, og altså fri luft!

Aluminium.

Aluminium til drev i sejlbåde, motorbåde og påhængsmotorer består af en legering af hovedsageligt aluminium og magnesium, men kan også være legeret med andre metaller.

Men, aluminium har, lige som andre metaller som f.eks jern og kobber, nogle egenskaber som gør, at de tærer ved kontakt med vand, især saltvand.

Aluminium legeringer har den samme egenskab som rustfrit stål. Aluminium danner aluminiumoxyd på overfladen af aluminiumlegeringen. Det er et tyndt, tæt lag, som forhindrer yderligere tæring. Hvis ikke der blev dannet et sådant lag, så ville aluminium meget hurtigt blive nedbrudt.

Men, igen, det kræver ilt for at vedligeholde dette oxydlag, og dermed at aluminium delen kommer fri af vandet og op i den tørre luft. Det virker på vores master og bomme, og hvad vi ellers har af aluminium dele på vort skib. Men, undervandsdelen, her tænkes på motordelen (Z-drev, eller sejlbådsdrev) kommer jo ikke op og bliver ikke iltet. Vi har altså et stort tæringsproblem med disse drev.

Men, hvorfor så bruge aluminium til det?

Det hænger nok sammen med, at da man lavede de første mindre motorer, påhængsmotorer, til lystbåde, så valgte man aluminium, idet de skulle kunne bæres og på skrues båden. Det var også godt nok, idet disse motorer jo kom op af vandet, når de ikke skulle bruges.

Vi har et seriøst tæringsproblem på vores drev, som mange desværre har stiftet bekend skab med. Sejlbådsdrev er faldet af, Z-drev er blevet spulet af ved vinterklargøring med en højtryksspule (jo – det er sket!) Osv.

Billed fra Palby katalog 2013, UBS!

Tæret drev, det ser ikke godt ud.

Det er meget vigtigt at man følger producentens anvisninger af disse drev, og kun vælger de anoder, der er beregnet til beskyttelse at netop deres drev, vælg aldrig en tilfældig anode. Rent aluminium står højere end ren zink i spændingsrækken, og hermed er det faktisk aluminium der beskytter zinken!

Man skal også passe på med ikke at have andre metaller skruet på aluminiumdelen. At dette sker, kan ses af foto nedenfor. Som det fremgår, er der påskruet messingventiler direkte på den indvendige side af motorbenet. Altså, der kan ske en accelererende tæring inde fra drevet.

Her ville jeg vælge plastventil og forskruning. Det er utroligt at firmaer ikke gør det.

Ubs! messing og aluminium. Billedet er fra en bådudstilling i 2013!

Men, som sagt, aluminium er også tilsat andre metaller, og dermed lidte mere korrostabil, men ikke rigtigt godt til vort brug.

Det er mig en gåde, hvorfor producenterne af disse drev ikke for længst er gået i gang med at lave drevene af bronze. Nogle vil måske sige, at det så gør båden lidt tungere. Javel måske 20 kg ud af de 3 til 4 ton! – hvad betyder det, hvis vi får et drev, der kan holde bådens tid ud?

Prismæssigt vil båden koste lidt mere, men igen, vi slipper for at skifte det gamle drev til et nyt efter nogle år.

Hvis vi betragter bovpropeller over tid, så vil man iagttage, at de første bovpropeller blev lavet af aluminium. I dag er det mere normalt at se de seriøse firmaer benytte bronze, som det kan ses af dette foto, - og det er de ikke blevet dyrere af!

Bronce.

Desuden er det en god ide at undersøge overfladebehandlingen af aluminium hvert år. Er der afskallet noget maling, eller er der tæringsskadet? Hvis så skal det udbedres inden søsætning.

For ekstra beskyttelse af aluminium drevene er aksel og skrue elektrisk isoleret fra aluminium delen, det er meget vigtigt, og man skal undersøge, om det stadig er gældende, hvis man vil undgå alvorlig tæring, se: Force Technologi

Jeg vil håbe, at jeg med denne gennemgang kan skubbe udviklingen den rette vej. Et er sikkert, den første leverandør, der kommer med et sejldrev af bronze vinder kampen.