Både der synker eller brænder 

 

Antal både der synker grundet utætte ventiler, eller brænder grundet dårlige el-installationer o.a. er ca. 50 til 100 om året.

(Forsikringsbranchens anslåede værdier!).

 

Antal både i de danske havne (ISAF Danmark 2014): 57.000

Antal biler i Danmark (Danmarks Statistik 2014): 2.278.000

 

Hvis vi brugte disse tal som sammenligning, så ville det svare til at 2000 til 4000 biler ”sank” eller brændte om året!

 

Hvad mon myndighederne, og vi selv, ville sige til at stå i carporten om morgenen, og enten se at vores bil var forsvundet ned under fliserne, eller at den var brændt i løbet af natten? Heldigvis er der meget sikkerhed inde over vores biler (ligeledes vores huse). Og mange organisationer (FDM f.eks) og myndigheder kontrollere biler og huse, både som nye, men også som brugte.

Noget andet er det med både.

  

Sikkerhed

 

   

Biler:

Nye: Skal opfylde en helt masse sikkerhedsregler, lige fra el-installationer, bremser, motor karosseri til airbags. Alt sammen beskrevet af offentlige myndigheder, og de bliver kontrolleret af myndighederne inden salget gives frit!

Priser fra 90 tusind til 2 millioner kr.

Brugte: samme regler og periodiske syn.

 

 

Huse:

Nye: Skal opfylde mange regler, lige fra el-installationer, vand, fundament, mur/tag til vinduer og døre. Alt sammen beskrevet af offentlige myndigheder. Firmaer der ikke overholder disse regler får påtaler, bøder eller lukkes!

Priser fra 800 tusind til 5 millioner.

Brugte: samme regler, og yderligere en gennemgang af en bygningssagkyndig (K1, K2 og K3 fejl beskrives for køberen i kontrakten)

 

 

Både:

Nye: Skal opfylde ISO 13297 (El) og ISO 9093 (Skroggennemføringer). Begge standarder bliver ikke overholdt af værfterne, og der er ingen kontrol. Desuden er ISO 9093 gammel og mangelfuld. Værfterne sløser med sikkerheden.

Priser fra 400 tusind til 5 millioner

Brugte: Ingen kontrol overhovedet.  

(Priserne på bil, hus og båd er de ”normale” priser. Der findes naturligvis også dyrere enheder). Jens Koch.