Hvad bådejere og kommende bådejere skal undersøge.

Jens Koch

Flere har opfordret mig til at tage sikkerhedsproblematikken op omkring vores både.

Har man en båd, eller skal til at anskaffe en, enten brugt eller ny, er det meget vigtigt at man undersøger, ikke blot det man kan se og umiddelbart vurdere, men også de mere skjulte og fundamentale ting.

Det oplagte er naturligvis den generelle synlige tilstand. Hvis det er en ny båd, så er dette nok i orden. Men de mere skjulte konstruktioner er faktisk også meget vigtige at fokusere på. Her tænker jeg som sådan ikke på motorens stand eller lignende, idet det vil en test af motoren normalt vise, desuden en visuel inspektion,

Nej, jeg tænker bl.a. på hvilke materieler der er anvendt, heraf kan f.eks. nævnes søventiler.

Hvis det er et hus eller en bil, så er der skrappe regler ind over de ting som man ikke umiddelbart kan se. For bilers vedkommende er der synsrapporten, og man kan eventuelt selv få indføjet i slutsedlen (hvis det er en brugt bil), at man vil have den checket hos FDM.

Med hensyn til et nyt hus er der mange love ind over. Ved salg af brugt hus er der en synsrapport, som er lovpligtig, så her er der også en god rapport at henholde sig til.

Anderledes hvis det er en båd, så er man ikke sikret på nær samme måde. Her er der ingen organisation eller myndighed, der øver kontrol over at det købte overholder nogle tekniske krav. Køb af båd overstiger i mange tilfælde hvad en bil koster, og i nogle tilfælde samme beløb som et mindre hus.

Det er lidt ærgerligt for køberen, at man mere eller mindre er overladt til at stole på sælger, og det har vist sig i mange tilfælde, at man får en båd, som har store mangler, eller er med et materialevalg, som ikke er egnet til saltvand.

Nedenfor har jeg lige opsummeret noget af det, man skal undersøge:

Søventiler

Materialevalg af skroggennemføringer.

Er der brugt søvandsbestandigt bronze eller plast til disse gennemføringer og søventiler?

Det viser sig desværre at det langt fra er tilfældet. Mange værfter benytter stadig messingfittings, som er totalt uegnet til formålet.

Bronze har betegnelsen: CuSn5Zn5Pb5, denne legering består af 85% kobber, 5% tin, 5% zink, 5% bly, og den er meget korrostabil. Prøv at se hvordan de forskellige statuer i bronze har det rundt omkring, også selvom de er mange år gamle. Hvad med den lille havfrue? hun er våd det meste af året, og alligevel er hun ikke tæret op (Ok, hun har mistet hovedet et par gange, men det var ikke tæring der var skylden).

Grunden til stabiliteten er det store kobberindhold. Men, da kobber er væsentligt dyrere end zink (faktor ca.: 8) så er her forklaringen på, at mange benytter messing fittings.

Messing kan have betegnelsen: CuZn40Pb2, her er der 58% kobber, 40% zink og 2% bly

Som man kan se, er der ikke så meget kobber i disse ventiler.

Ved tæring af messingfittings sker der det, at zinken tærer ud af enheden, hvorefter denne bliver sprød som knækbrød og dermed kan brække af ved almindelig betjening, og hermed en fare for forlis, hvilket er sket!

Rustfrit stål skroggennemføringer / ventiler.

Rustfrit stål har ud over stållegering, 10 til 20% krom som legeringsmateriale.

Rustfrit stål egner sig ikke som materiale til undervandsdele. Det skyldes at rustfrit stål er beskyttet af en meget tynd kromoxyd, og altså at kromet i jernet kræver ilt for at danne laget. Kromoxyd beskytter mod tæring.

Hvis stålet bliver blot en lille smule ridset under vandet, og det vil det blive, så kan det ikke danne dette beskyttende lag (mangler ilt), og herefter vil det tære. Det giver spaltetæring, men delen vil som sådan ikke knække af, men vil blive utæt.

Altså, rustfrit stål er udmærket over vandlinjen, men ikke under.

Plastventiler. Der er indenfor de seneste år kommet nye plastventiler / skroggennemføringer, og de er ISO godkendte, de tærer ikke, og er dermed sikre hvad det angår.

Men, brug ikke skroggennemføringen, idet man ikke kan spænde den hårdt nok op mod skroget. Det kræver en helt plan bund, og man må ikke spænde for hårdt, gevindet kan ikke tåle det. Men, her kan man så blot benytte en bronzestuds.

Langtidsholdbarheden af disse ventiler kender jeg ikke.

Det korte og lange er, at der kun er to muligheder, og det er enten bronze over hele linjen (man må IKKE blande metaller) eller bronze studs og plastventiler. Sikrest indtil videre er bronze over hele linien.

Hvis man selv skifter ventiler fra messing til bronze, så skal det hele skiftes.

Fra de mange kurser jeg har holdt, er dette også en nyhed for de fleste, men der er dog nogle, der er klar over det.

Jeg har været på mange bådudstillinger, og har besøgt nogle danske værfter, og desværre er det sådan, at det er mere reglen end undtagelsen, at der er benyttet de forkerte ventiler, og dermed fare for skibbrud. Det er ærgerligt, og understreger kun min opfattelse i starten af denne beskrivelse.

Desuden er det man kan købe i de forskellige bådtilbehørsforretninger, desværre de billige messingventiler, som er uegnet til saltvand. De kan bruges i huse hvor vi har ferskvand.

I de forskellige bådtilbehørs kataloger er der både messing, bronze, rustfrit stål og plast ventiler, hvor der jo kun burde være de to sikre løsninger.

Og så en lille sjov salgsannonce i "Nautisk Udstyr" katalog 2013, side 300 og 301.

Prøv at se de to billeder, og læs teksten:

Den ene siger "Sø metal marine messing", den anden blot messing i overskriften, men er der en forskel i legeringen? - NEJ, det er almindelig messing begge kvaliteter!

Se i øvrigt artikel skrevet af Piet Jansen, Force Technologi, en anerkendt organisation indenfor bl.a. tæringsproblemer, offshore virksomheder:

Valg af legeringer, se: Force Technologi

- Læg mærke til at der er advarsler på messing med et lavere indhold af kobber på 59%! - se skemaet nede i artiklen, her frarådes også rustfrit stål.